Get the Flash Player to see this rotator.
 
Træningen er ikke AFLYST på søndag 18/9, der vil dog ikke være nogen træner og holdledere i træningstiden.
Men kom og øv jer i at skøjte samt skyde til den blå "Gajol".
 
Til alle forældre på U7 som deltager på isen samen med jeres børn.
Man skal have HJELM eller lign på under hele træning.
 
Dette er for at børnene ved, at man ikke går på is uden hjelm.
For det meste er der mulighed for at låne en hjelm i vores rum. Lån bare en, men HUSK at aflevere tilbage efter brug.
Rigtig god søndag
HvIK U7
__________________________________________________________________________________________
Jubii vi er blevet en mere som holdleder.
Hun hedder Stina Ludvigsen.
Vi er rigtig glade for at hun vil hjælpe os.
Stina vil være i hallen til at hjælpe med alle de ting sm vi holdleder nu engang gør.
Tag godt i mod hende.... 
Team U7
____________________________________________________________
 
Sæsonens første Løve cup er nu fast lagt.
 
Vi skal spille i HERLEV d. 18-9-2011
Vi skal spille 2 kampe
programmet kan ses på nedenstående link.
 
Det er dog træneren der udtager de spillere, der kan komme ud at spille.
Man skal være medlem af klubben samt være uder 7 år
 
Løve cup, er et stævne som alle klubber skal afholde en gang på en sæson.
Man spiller på en halv bane.
Spilletid er 2x12 minutter.
Man spiller med skift af kæder/spillere hver 1½ minut alle på samme tid.
Mellem kampene bliver der serveret frugt og RIBENA saftevand.
Efter kampene spiser vi hjemmebagt kage.
_________________________________________________________________
 
Dejligt at se så mange nye kommende ishockeyspiller på isen. 
______________________________________________________________________________________________
Så har vi fået træner !!!!!!
Christina som har været hos os siden vi startede, har sagt ja til at træne os........
Så nu er det bare at komme til træning.
 
Træningstider:
                        Torsdag kl. 16.45 - 17.45
                        Søndag  kl. 14.15 - 15.15
27-08-2011
________________________________________________________________________________________
Første istid er torsdag d. 18. august 2011
kl. 16.45 - 17.45 i træningshallen.
Kom og vær´med.
Alle nye, der godt kunne tænke sig at spille ishockey, er velkomne fra søndag d. 21. August 2011
_______________________________________________________________________________________________________
 
Den 22.12.2010


IOC Trophy Pris - Kronprins Frederik:
Sikke en stor oplevelse for vores unger ... og deres mindst ligeså stolte forældre :-)  Hele holdet så bragende godt ud i deres nye kamptrøjer, når de kom ud på isen. Der blev spillet og lavet øvelser for flere hundrede tilskuere og høj musik.
 
Efter lidt opvarmning kom så endelig vores Kronprins sammen med Kim Staal som fik en pris for hans Road Show i efteråret. Det var bare SÅ STORT. Alle ungerne heppede og slog staverne på isen imens publikum klappede.
 
Holdet blev også "danmarks-berømt", da journalisterne havde sine store kameralinser på, og TV2 filmede hele chancen. Vi er blevet vist både i TV2 Sport og TV2 News dagen derpå :-) Det sker ikke hver dag for U7 hold i Danmark.
 
Med alle de oplevelser og kæmpe successer er der bare ikke noget som kan stoppe Ulvene fra Hvidovre ;-)  
 
Team U7
Johnni og Hrund
 
 
 
                          
 
                          
 
 _________________________________________________________________________________________________
 
Den 20.12.2010


Løve Cup Rødovre: 
Så var turen kommet til Rødovre. Igen havde vi vores faste "nøglespillere" med på holdet, sammen med nogle helt nye spillere - Madz Salby og Christoffer Gondan.
 
Det var en stor dag, da holdet for første gang spillede i sine nye kamptrøjer. De så bare godt ud :-)
 
Vi spillede igen 2 kampe, hvor holdet endnu engang viste nogle super afleveringer og rigtig fighter-vilje. Begge kampe var meget tætte, og resultatet kunne falde til begges fordel. 
I første kamp mødte vi Rungsted, hvor efter en meget meget tæt kamp vi tabte 2-4. Det ville vores små poder ikke finde sig i, hvorefter  en super præstation tog en sejr over Herlev med 4-2. 
 
Til de sidste par Løve Cups, har vi set nogle forrygende målmænds præstationer. Denne gang stod Nikita en flot flot første kamp, hvorefter Mikkel i sin målmandsdebut lavede den ene redning efter hinanden. Det er bare skønt at se.
 
Alt i alt en super sjov dag med spænding, hygge (mums kager) og dejlige unger :-)  
 
 
 
                         
 
                         
 
                         
 
 

I kan se datoer for kommende Løve Cups under “Aktiviteter”.


Team U7
Johnni og Hrund
 
 __________________________________________________________________________________________________
 
Skrevet af Hrund Winckler den 22.11.2010


Løve Cup Herlev:

Igen var holdet til Løve Cup, denne gang i Herlev. Sammen med vores “faste trup” havde vi igen nogle helt nye ishockey spillere med, som stod sine allerførste kampe.


Alle kæmpede med alt hvad de havde lært. Det var fantastiskt, at se hvordan nogle af ungerne nu begynder at få lidt forståelse for spillet ... bruge hinanden og spille sammen. Sikke nogle super afleveringer vi lavede op til målet, som resulterede i nogle kæmpe chancer.


Der var dog 2 meget forskellige kampe vi spillede i dag. I første kamp mødte vi Gladsaxe, hvor vi spillede en fantastisk spændende kamp. Vi måtte nøjes med uafgjort 2-2, som var jo lidt ufortjent synes vi selv ;-)


I næste kamp mødte vi vores overmand i form af Herlev Rød. Deres spillere havde alle spillet ishockey i ca. 3 år, så vi kunne kun glæde os over at se nogle rigtig gode ishockeyspillere ... og forhåbenlig lære lidt af dem. Den kamp putter vi i vores “erfarings-kuffert”.
 


Alt i alt en rigtig god dag med masser af ishockey.


I kan se datoer for kommende Løve Cups under “Aktiviteter”.


Team U7

 


 
Skrevet af Hrund Winckler den 03.11.2010
 
Løve Cup KSF:
Med tankerne stadigvæk til vores første Løve Cup sidste år, hvor vi mødte op med 6 mand, kan jeg ikke andet end glæde mig endnu engang over den store og stabile gruppe vi har på holdet i dag.
Vi mødte til Løve Cup i KSF på Østerbro med 15 spillere ... ALLE af dem er U7 spillere, så Hvidovre kan i hvert faldt ikke anklages for andet end Fair Play.
 
Men hold da op ... hvilken super præstation vores spillere kan levere. Alle gjorde et fantastiskt arbejde på banen, selvom vi i vores første kamp stod over for vores overmand, som skal lige siges var 2002 årgang, i modstanderens mål. Ikke just nemt for nogen af vores små.
 
Men vores spillere lader sig slå ud så let. Til kamp 2 blev der kæmpet så isen smeltede. Nerverne hos os forældre sad uden på tøjet. Med 2 meget lige hold, trak Hvidovre sejren hjem med 7-4, med en kanonindsats fra Nikita som stod som en klippe i målet.

 

Skrevet af Hrund Winckler den 07.10.2010
 
Kim Staal arrangement:

 

Den 16/9 afholdt vi, sammen med U9, et arrangement på vegne af DIU som havde det til formål at give alle børn mulighed for at prøve at spille ishockey, og samtidig forhåbentlig rekruttere nye medlemmer.

 

Kim Staal er en af de spillere på landsholdet med fleste kampe bag sig. Han har på vegne af DIU besøgt fleste ishockeyklubber i Danmark her til efteråret for at gøre opmærksom på ishockey sporten.
 

I Hvidovre startede vi med et møde i Pusterummet i Hal 1, hvor besøgende fik lidt at vide om klubben og dens aktiviteter.  

Derefter gik turen over i Hal 2, hvor alle interessede fik lånt udstyr og så var det bare med at prøve isen.

 

De mange fremmødte børn fik en stor oplevelse på isen, mens deres forældre og bedsteforældre kunne nyde kaffe, the, frugt og masser af hjemmebagt kage.

På isen fik Kim Staal hjælp fra flere af Hvidovres trænere samt landsholdsspiller Philip Hersby, der i sin skadespause fik tid til at bakke rekrutteringsprojektet op.

I alt kom 29 nye ”måske kommende” ishockeyspillere, som vi håber vi får at se igen.

Vi takker alle forældre og frivillige for fantastisk hjælp på dagen.
 

 

Skrevet af Hrund Winckler den 07.10.2010
 

Løve Cup i Hvidovre:

Den 19/9 afholdt U7 årets første Løve Cup. Mange klubber er stadigvæk ved at ”etablere” sine U7 hold efter sommerferien og havde derfor ikke mulighed for at deltage. Men med 4 gode hold, Amager, Herlev, Hvidovre og Gentofte Stars, fik vi en super dag med mange spændende kampe.

Børnene kæmpede bravt og stod efter dagen med masser af erfaring og trætte ben. For nogen var det de første kampe nogen sinde. Det er for mange af dem en stor oplevelse at møde så mange andre "ishockey-børn" og selvfølgelig de heppende forældre.

Denne Løve Cup er lidt historisk for vores klub, da vi ikke har været heldige med at få tildelt istid til sådan arrangement. Denne Cup er derfor den første Løve Cup (Bandekrig) i mange år (3-4 år mindst). Det er dejligt at vi havde mulighed for det i år, så vi i forhold til andre klubber kan vise at vi også er med på den front og har fokus på at udvikle helt nye spillere.

Til alle frivillige og kagebagende forældre. Tusind tak for indsatsen. Det hjalp rigtig meget i vores ellers ”skrantende” økonomi.  Julegaverne er i hvert faldt sikret for i år :-)