Get the Flash Player to see this rotator.
 
Eliteoverbygning - holdfællesskabet
 

Holdfællesskabet mellem GLIS, KSF og HvIK (under Copenhagen Hockey), som skal deltage i 1. division og U20 rækken i Danmark og U18 skåne begynder at tage form.

Holdet vil i dagligdagen fungere som 2. hold og udviklingshold for Copenhagen Hockey.

Målsætningen for den kommende sæson er at stable et slagkraftigt hold på benene, som vil være i stand til at spille med i toppen af 1. division og U20 rækken. 

Derudover vil holdfællesskabet have et hold tilmeldt U18 skåne turneringen, som er et udviklingshold for de yngste spillere i talenttruppen og foreningernes U17 spillere.

Der er allerede indgået aftaler med tidligere elitespillere og et par profiler fra sidste års 1. division til truppen. Holdet vil i løbet af et par uger være komplet, og vi vil løbende offentliggøre truppen. 

Holdet vil få hjemsted i Gladsaxe skøjtehal. Udover de 25 spillere som truppen vil bestå af, vil der være et godt tilbud til de U17 / U20 spillere, som ikke bliver udtaget til truppen.

Divisionsholdet spiller deres hjemmekampe i Gladsaxe under navnet Copenhagen Hockey – Gladsaxe i Gladsaxe. U20 holdet og U18 skåne holdet vil spille deres hjemmekampe i Hvidovre under navnet Copenhagen Hockey – Hvidovre.