Europa Cup i Sverige.

Så blev det tid til at prøve kræfter med de nordiske mesterhold. Stedet var Modo i Sverige, hvor man godt kan se, at ishockey er det eneste, der sker i byen. Det var rart at at sætte fødderne i en rigtig ishockeyhal. Det er i hvert fald forskel på vores skøjtehal og deres ishockeyhal. De havde alt. Bannere med mesterskaber hang i loftet. Ja selv dame mesterskabet blev hyldet med et banner. Et vægtrum kun til ishockeyspillere med alt tilbehør, som ishockey spillere skal bruge. Der var bare det hele.

Første kamp lørdag var mod værterne fra Modo. To af Sveriges bedste spillere spiller i Modo. Tina Enstrøm og Erika Grahm var to spillere i Modo, som havde biler sponsoreret. De 2 nævnte stod også for 3 point hver i vores 6-0 nederlag. Men det var en rigtig flot indsats af vores piger, og i særdeleshed Amalie Joa i målet. Hun havde en rigtig travl aften, og stod nogle gange for dobbelt redninger. Og Amalie blev også fortjent kampens bedste spiller for Hvidovre i vores Europa cup debut.

Søndag eftermiddag stod vi overfor de lettiske mestre fra Laima. Vores mål til turneringen var en 2 plads. Så vi skulle have sejre i de to sidste kampe. Vi startede godt, men et lettisk powerplay gav en lettisk føring i første periode. Det var først i 3 periode, vi fik gang i scoringen. Line Ernst fik udlignet den lettiske føring 6 min. inde i perioden. Og selvom vi blev ramt af et par udvisninger i de sidste 6 min. Lykkedes det igen for Line Ernst at score i undertal. Og Silke Glud scorede til kampens resultat også i undertal. Kampen endte 1-3 til os, og vi var et skridt nærmere vores målsætning. Line Ernst blev kampens bedste spiller.!

Mandag stod vi overfor norske Vålerenga. De havde også slået Laima om lørdagen. Så det blev en kamp om 2 pladsen, da Vålerenga også havde tabt 6-0 til Modo. Vålerengå var et hold på vores niveau. Men deres målmand var i særklasse. Det krævede mange skud, at score på hende. Modo lavede 6 mål på 69 skud forsøg, og Modo pigerne var ikke dårlige skytter, skulle det lige siges herfra. Så pigerne havde en opgave foran sig. Kampen blev også så spændende,  som vi regnede med. Vålerenga vandt 1 periode 1-0 på en personlig fejl i forsvarszonen. Men vi kom dog tilbage i 2 periode, og vandt perioden 2-1 på scoringer af Silke Glud og Julie Gregersen. Så det var i 3 periode, det afgørende slag skulle kæmpes. Og pigerne gav også alt i 3 periode. Forløsningen kom kun 30 sekunder før tid. Silke er i en 1 mod 1 med en norsk back, men får flot snydt hende med en fræk dribling. Og sætter derefter afslutningen op i højre målhjørne. Og jublen er total. Vi skal bare holde nordmændene fra scoring i 30 sekunder, og den opgave klare pigerne. Og vi vinder kampen. Silke Glud bliver kampens spiller, og aner ikke, at hun står overfor Markus Næslund, da hun for overrakt sin gave. Hun finder først ud af det, da René gør hende opmærksom på dette. Han er jo også kun et af Sveriges største ishockey ikoner. Men der skal åbenbart mere til at imponere Silke.

Men vores Europa cup debut ender med en 2 plads, hvor det desværre kun er puljevinderen der går videre. Vi tager derfra med en god fornemmelse. Vi har slået de lettiske og norske mestre. To nationer vores landshold skal møde i dette års VM, så vi har vist vejen. Silke Glud blev vores topscorer med 3 mål, skarpt efterfulgt af Line Ernst med 2 mål og 1 assist. Julie Gregersen lavede 1 mål og 1 assist og Malene Frandsen lavede 1 assist. Amalie Joa sluttede med en redningsprocent på 90.

Dameholdet til Europacup

Hvidovre Ishockey Klubs Danske mestre 2012, dameholdet, har i weekenden 20 – 22 oktober været til Europacup (EWCC) i Örnsköldsvik i Sverige og har endnu engang leveret et flot resultat med en samlet 2. plads i gruppen.

Det blev til et nederlag på 0-6 fra værterne fra MODO, en 3-1 sejr over HSK Laima, Riga og en 3-2 sejr over Vålerenga fra Norge.

Stort tillykke til spillerne, trænere og ledere på dameholdet

 

Herlev 2 vs. Hvidovre 2

Kampen søndag aften blev noget af en overraskelse for trænerne. For det er lang tid siden, vi har set så lidt vilje og fight i en af vores kampe. Og det resulterede også i, at vi hurtigt var bagud. Og det blev kun værre i løbet af første periode. Vi starter meget nervøst, og krampagtigt. Og det hæmmer virkeligt vores spil. Der er ikke rigtigt meget at skrive om ang. kampen. For det var langt under middel. Vi får dog kæmpet os op igen, og får et uafgjort resultat. Dog var der nogle lyspunkter i kampen. Sarah Knudsen laver  et flot debut mål i kvinderækken, Josephine Sørensen leverede også en solid indsats og kaptajn Emilie Fogelstrøm trådte i karakter med 3 scoringer, den sidste i straffeslagene. Det er noget nyt i denne sæson, at kampene skal afgøres, så det var dejligt at se, at vi også kan holde nerverne i ro til staffeslagene. Josephine Svendsen og Emilie Fogelstrøm scorede begge på deres straffeslag. Det tredje var ikke i brug, Da Herlevs Katarina Lund Nielsen og Louise Louring misbrugte begge deres straffeslag.

Målscorere. Sarah Knudsen, Nynne lave Glud og Emilie Fogelstrøm 2.

Medlemsrabat i Skatertown i efterårsferien

Skatertown giver i anledning af efterårsferien ekstraordinær rabat og gode tilbud.

Medlemmer af HvIK tilbydes 25% rabat på normale priser på alle varer i butikken.

Desuden kan vi tilbyde specielpriser på disse stave i efterårsferien.
Prisen gælder kun de stave der er i butikken og ikke bestillinger. Først til mølle………….

TotalOne NXG flex 60 og 67 P92 Kr.999,- Normal pris 1999,-
TotalOne NXG flex 47 og 52 P92 Kr. 899,- Normal pris 1599,-

Supreme One.6 flex 60 og 67 Kr. 799,- Normal pris 1299,-
Supreme One.6 flex 52 Kr. 699,- Normal pris 1199,-

Reebok 20K flex 60 og 70 Left blad 19 Kr. 999,- Normal pris 1299,-
Reebok 16K Flex 75 og 85 Left Blad 19 Kr. 699 Normal pris 1099
Reebok 16K flex 65 Left og Right Blad 19 Kr. 549,- Normal pris 999,-
Reebok Ai9 Flex 75 Left Blad 19 Kr. 999,- Normal pris 1799,-
CCM RBZ Flex 60 Left Blad 19 Kr. 899,- Normal pris 1699,-
Reebok 20K Flex 50 Jr. Left Blad 19 Kr. 799,- Normal pris 1099,-
Reebok 20K Flex 35 Y Left og Right. Blad 19 Kr. 499,- Normal Pris 699,-
CCM RBZ Flex 50 Jr. Left Blad 19 Kr. 799,- Normal pris 1349,-