U9 cup 8. november 2014

Den 8. november 2014 kl. 8.30 – 18.30 afholder vi U8/U9 cup i Friheden idrætscenter. Cuppen er for spillere født i 2006/2007.
Der afholdes 2 turneringer parallelt – med 6 hold i hver, i alt ca. 150 børn.
De deltagende hold er: Rungsted, Herlev, Rødovre, Gentofte, KSF og Hvidovre.

Der er altid en god stemning, lidt a la en familieudflugt, så kig endelig forbi – og skulle der komme en nysgerrig forbi, som har lyst til at se, om ishockey er noget for ham/hende, vil det også være muligt at få noget information om dette. Hvidovre Ishockey Klub holder i øvrigt også hvervekampagne søndag den 2. november kl. 14-16.

Julecup i Frederikshavn

  Invitation til Jule-cup i Frederikshavn

 

Lørdag den 13. december klokken 14.00 skyder FIK pucken af sted til årets Jule-cup for U7.

Lørdag har vi kampe fra klokken 14.00-18.00

Søndag fra klokken 10.00-14.00 spiller vi slutspil og slutter af med præmieoverrækkelse.

Kampene afvikles på halv bane således, der afvikles 2 kampe sideløbende.

Der spilles 2×15 minutter, med skift efter 1½ minut.

Tilmeldingsgebyr pr. hold 1500,- til dække af is-leje, lokaler og dommere.

Beløb overføres til konto med angivelse af klubnavn: 8090  1259723

 

Lørdag aften klokken 18.15 holder vi julefest i mødelokalet i skøjtehallen.

Der serveres dejlig mad og inkluderet i prisen er 2 sodavand til børnene og 2 sodavand/1 øl pr. voksen.

Mon ikke julemanden kigger forbi til julefesten.

Der vil være mulighed for tilkøb af sodavand i løbet af aftenen til favorable priser.

Prisen for aftenarrangementet er 75 kr. pr.deltager

 

Søndag er der mulighed for fælles morgenmad klokken 8.00 mødelokale skøjtehallen.

Til den nette sum af 25,-/person får man rundstykker, pålæg, frugt og drikkevarer, herunder kaffe/the.

Overnatning: der er mulighed for overnatning på Bangsbostrand Skole mod et mindre beløb pr. overnattene gæst.

Forplejning i løbet af dagene:

Der vil være mulighed for at købe sandwich søndag til frokost og drikkevarer.

Sidste tilmelding er fredag den 14. november.

Earlier transported here this summer, chief of the bjp political party, rajnath singh, argued publicly that english had eroded india’s cultural values

Tilbage på sporet!

Efter vores nederlag til Herlev. Har vores piger fundet formen. To flotte sejre 6-0 over Herlev og gårsdagens sejr på 15-0 over Gentofte.

Kampen mod Herlev var en ren opvisning. Der blev fightet og kæmpet fra alle. Der var ingen overtals situationer til Herlev i deres kontrafaser. Alle arbejdede 100%, og det var en fornøjelse, at være vidne til. Spiller vi sådan hver gang. Kan vi ikke slås af noget dansk damehold. Josephine Asperup satte os i gang med de 2 første scoringer, efterfølgende kom der gang i kæden med  Josefine Persson, Julie Gregersen og Josephine Sørensen som lavede de 3 næste scoringer. Kirstine Bang sluttede festen af med den sidste scoring.

Kampen i går mod Gentofte var ikke nogen svær kamp, eneste positive fra Gentofte. Var at de var tre kæder, og deres kampgejst fejlede heller ikke noget. Deres landsholdspiger havde mere travlt med at spille med musklerne, end at spille ishockey. Og vores piger blev noget frustreret over dommernes manglende kendelser. Men vi må have fokus på os selv og spillet. Ikke dommerne, vi kan ikke gøre noget ved det under kampen. Også i denne kamp var det Josephine Asperup, der åbnede scoringerne. Med 3 af vores første 4 mål. Efter der fik Josefine Persson hul på bylden, efter en masse store chancer. Hun lavede et dobbelt hattrick, da hun scorede 7 mål i træk. Hun lavede 8 mål i kampen. De sidste scoringer var Julie Gregersen 2 mål, Simone Mørch 1 mål og Julie Kryger 1 mål.

Tillykke med sejrene, og ser frem til guld om halsen på pigerne igen!!

U13 cup i weekenden

U13 afholder ShopUSA Cup 2014 i den kommende weekend.

Kom og se en masse spændende ishockey til U13s ShopUSA Cup 2014, og ikke mindst støtte de to hold som Hvidovre stiller med. Der deltager i alt 8 hold, hvor holdende udover Hvidovre er: Härryda HC (Sverige), Kållered SK (Sverige), Gladsaxe, Rødovre, Rungsted og Amar Jets.

Der er mulighed for at købe kaffe, diverse kage samt anden forplejning. Der er endvidere mulighed for at prøve lykken i en rigtig spændende tombola, med gode gaver til den heldige. Cuppen starter fredag kl. 18.15 med 2 kampe og ellers går det løs fra morgenstunden om lørdagen og søndagen. Kom endelig forbi hallen!

ShopUSA Cup 2014 kan følges på Cuponline