Hvidovre vinder Amar Jets cup 2015

Efter en velspillet finalekamp mod svenske Trelleborg, kunne Hvidovres U13-spillere løfte vinderpokalen i dette års Amar Jets Cup. Holdet leverede en meget solid finalekamp, og på intet tidspunkt mistede Hvidovres spillere overblikket i kampen, som endte med cifrene 5-1. Flere af målene var endda ren samba-hockey og med en række dobbeltassister. I gruppespilskampen mod selvsamme Trelleborg, tog Hvidovres spillere i overkanten af unødvendige udvisningsminutter, hvilket ødelagde rytmen og resulterede desværre i et snævert nederlag på 1-2. Dette blev som tidligere nævnt kraftigt ændret i finalekampen. Udover kampene mod Trelleborg, spillede Hvidovre 2-2 mod Rungsted, vandt 6-1 over Reykjavik, 9-2 over Amar og 6-1 over Herlev.
U13 Amar Jets Cup

En god hockeyweekend med både nødvendige arbejdssejre og samba-hockey. Tillykke til alle spillere, trænere og holdledere.

HvIK er igen VM-aktuelle

Danmark deltager for første gang i U18 VM for kvinder og starter rejsen med deltagelse i VM-kvalifikationen som afvikles i Polen.

Hvidovre har følgende spiller med på holdet:

Sanne Jensen
Sara Knudsen
Josephine Sørensen
Linn Thomsen
Caroline Søndergaard (som til dagligt spiller i AIK)

Forud har pigerne været i Norge og spille 3 træningskampe, hvor de fik øvet sig godt.

1. division kvalifikation 19-25 jan 2015:
CHN / DEN / GBR / ITA / KAZ / POL
http://www.iihf.com/competition/494/statistics.html

1. division spiller i turnering i Frankrig består af:
AUT / FRA / GER / HUN / NOR / SVK
http://www.iihf.com/ competition /512/statistics.html

Top-divisionen spiller lige nu i Buffalo, NY den indledende runde.
CAN / CZE / FIN / JPN / RUS / SUI / SWE / USA
http://www.iihf.com/competition/492/home.html

Følg Daniel Nielsen og Olaf Eller på TV2 fredag nat

Som mange af jer nok allerede ved er det danske U20-landshold i øjeblikket i Canada for at deltage i verdensmesterskabet for ungdomslandshold. Og det er jo gået helt fantastisk!

Således skal drengene i nat spille kvartfinalekamp mod værtsnationen Canada. Det bliver uden tvivl en kæmpe oplevelse, som vi nu alle har mulighed for at overvære, idet TV2 har valgt at sende U20-kvartfinalen på deres hovedkanal. Vi kan altså alle følge med, når vores egne Olaf Eller og Daniel Nielsen sammen med de øvrige danske talenter møder mægtige Canada.

Det hele løber af stablen klokken 02:00 – natten til lørdag!