U13 fik bronze til DM

Søndag 29. marts fik HvIKs U13-spillere bronze ved årets DM. Holdet vandt 5 ud af 7 kampe og viste på fornemmeste vis, at HvIK er i en rivende udvikling med ungdomsarbejdet. Holdet tabte til Rødovre og Aab i 2 meget intense kampe og begge de nævnte hold blev placeret foran HvIK, da medaljerne skulle deles ud. På sidstedagen kunne holdet afgøre tingene helt på egen hånd ved at besejre Aab, men fik mange udvisninger hvilket viste sig at blive udslagsgivende. Kampen endte desværre med et knebent nederlag på 2-3 på trods af en 2-1 føring. Uanset medaljens farve, fik spillerne vist masser af seværdig hockey for de mange fremmødte tilskuere.
HvIKs keeper, Louis Ingvordsen, blev udråbt som MVP Goalie igennem hele turneringen.

HvIK ønsker spillerne, trænerne og lederne et stort tillykke med medaljerne!

Godt gået!

 

image1 (1)

Landskamp i Hvidovre

Onsdag d. 25. marts 19:30 kan du opleve det danske kvindelandshold spille træningskamp mod Japan. Vi håber at rigtig mange har lyst til at overvære denne kamp, og være med til at skabe den helt rigtige landskampstemning i landets hyggeligste skøjtehal.

Event Invitation 02 - Invitation (1)

På det danske landshold spiller følgende spillere fra HvIK:

Amalie Joa
Malene Frandsen
Linn Marie Ploug Thomsen
Julie Kryger Nordvi
Josefine Persson
Julie Gregersen
Josephine Asperup
Caroline Søndergaard, pt AIK Stockholm
Line Ernst

kvindelandshold