Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Hvidovre den 28. marts 2019

Til alle medlemmer af Hvidovre Ishockey Klub

Bestyrelsen indkalder herved alle medlemmer til ordinære generalforsamling tirsdag den 23. april 2019 kl. 19. Generalforsamlingen afholdes i Teatersalen, Frihedens Idrætscenter

Indkaldelsen sker med henvisning til § 9 i klubbens vedtægter. Vedtægterne kan ses på hjemmesiden.

Dagordenen i henhold til vedtægternes § 10:

1. Valg af dirigent og referent.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Forlæggelse af årsrapport (inklusiv det reviderede regnskab) for det forløbne år til godkendelse.
4. Forelæggelse af bestyrelsens overordnede budgetforslag for den kommende sæson.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg til bestyrelsen. Følgende 3 pladser er på valg: Næstformand Martin Albeck, Kassér Gil Mathiesen, menig medlem.
7. Valg af revisorer for 1 år.
8. Eventuelt.

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer i henhold til vedtægternes § 9 fra kl. 18.30.

Forslag til punkt 5 skal fremsendes skriftligt til bestyrelsen på følgende mail kontakt@hvik.dk senest to uger før generalforsamlingens afholdelse jf. vedtægternes § 9.

Det reviderede regnskab og samtlige forslag, som skal behandles på generalforsamlingen, stilles til rådighed for medlemmerne på klubbens hjemmeside hvik.dk under ‘medlemslogin’, senest en uge før generalforsamlingens afholdelse jf. § 9.

Mangler du kodeordet til hjemmesidens lukkede del kan du skrive til kontakt@hvik.dk

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen i Hvidovre Ishockey Klub.

U13 DM i Hvidovre

Hvidovre Ishockey Klub byder velkommen til danmarksmesterskabet for U13.

Danmarksmesterskabet afvikles fra fredag d. 29. marts til søndag d. 31. marts.

De deltagende hold er:

Aalborg
Frederikshavn
Vojens
Herning
Rødovre
Gentofte
Herlev
Hvidovre

Vi håber at se en masse mennesker i hallen for at heppe på de deltagende hold.

Tid til topkamp Hvidovre – Gentofte

Kom i Allan Villadsen Ishockey Arena og støt holdet i kampen om førstepladsen i 1.division Øst torsdag den 10. januar kl. 20:30

Der lagt i kakkelovnen til et intenst opgør mellem to klubbers “rigtige” førstehold, hvor der vil blive kæmpet om hver eneste mm og puck overalt på isfladen.

Holdet håber på stor opbakning i hallen, hvor det vil være muligt at købe øl, vand, vin eller kaffe.

Det er også muligt at købe en spisebillet der giver adgang til VIP-loungen, hvor der kl.19:00 vil blive serveret en lækker buffet inkl. 2stk. drikkevarer for kr. 250,-, og cheftræner Morten Tranberg kommer forbi og siger et par ord om forberedelserne og forventningerne til kampen.

Spisebillet kan købes her:

https://hvidovreishockeyklub.nemtilmeld.dk/189/

Øvrig entré er gratis, kampstart er kl.20:30.

Vel mødt.

Kom til 1.divisions kamp Hvidovre-Rødovre

 

Kom til årets første ishockeykamp i Allan Villadsen Ishockey Arena d. 3. Januar, 2019, der har kampstart kl. 20.30.

Det bliver et brag af en kamp. Hvidovre mod lokalrivalerne fra Rødovre. Begge hold bejler til medaljer – så der er lagt op til en spændende kamp.

Nu er det muligt for alle, at købe en spisebillet til 250-, kr.
Denne billet giver adgang til en lækker buffet samt 2 drikkevarer pr. person og de bedste pladser i arenaen.

Ialt har vi 80 pladser – så det gælder om at slå hurtigt til !!!!

Spisearrangementet starter kl.19:00 i VIP-loungen.

Til denne kamp og de 3 resterende hjemmekampe kan du med det samme sikre dig spisebillet til alle kampene, de koster 1000,- kr. –  for adgang til en fuld buffet samt 2 drikkevarer pr. person og de bedste pladser i arenaen.

Spisebilletter kan købes via dette link: https://hvidovreishockeyklub.nemtilmeld.dk/188/

Øvrig entré er gratis og der vil være salg af øl, vand og kaffe!

Så kom og vær med til at bakke op omkring Hvidovre Ishockey Klub og vores 1.div. hold.