Hvidovre vinder af Amar Jets Cup 2015

U13 Amar Jets Cup

Efter en velspillet finalekamp mod svenske Trelleborg, kunne Hvidovres U13-spillere løfte vinderpokalen i dette års Amar Jets Cup. Holdet leverede en meget solid finalekamp, og på intet tidspunkt mistede Hvidovres spillere overblikket i kampen, som endte med cifrene 5-1. Flere af målene var endda ren samba-hockey og med en række dobbeltassister. I gruppespilskampen mod selvsamme Trelleborg, tog Hvidovres spillere i overkanten af unødvendige udvisningsminutter, hvilket ødelagde rytmen og resulterede desværre i et snævert nederlag på 1-2. Dette blev som tidligere nævnt kraftigt ændret i finalekampen. Udover kampene mod Trelleborg, spillede Hvidovre 2-2 mod Rungsted, vandt 6-1 over Reykjavik, 9-2 over Amar og 6-1 over Herlev. En god hockeyweekend med både nødvendige arbejdssejre og samba-hockey. Tillykke til alle spillere, trænere og holdledere.

Skriv et svar