Sæsonen er slut

Vigtig opdatering fra DIUs bestyrelse vedr. resten af sæsonen

Kære alle,

På baggrund af de af regeringen annoncerede anbefalinger og påbud har Danmarks Ishockey Union besluttet at indstille alle aktiviteter i 1. division, kvindeligaen og alle ungdomsrækker.

Dvs. at fra 12. marts 2020 spilles ikke længere ishockeykampe i denne sæson – ligeledes skal alle træninger indstilles på alle niveauer og i alle klubber.

Alle ungdoms DM er aflyst; ligeledes det resterende slutspil i 1. division og de resterende finaler i kvindeligaen.

Alle private turneringer i klubber organiseret under DIU aflyses.

Myndighedernes besked er krystalklar; vi skal eliminere alle mulige omstændigheder hvor vi samles og dansk ishockey støtter op om dette 100 %.

Vi forventer at alle følger denne anvisning i en svær tid hvor sport bliver sekundært.