Sponsoraftale med stor synlighed

DSC01986 - Edited (1)

 

Da Hvidovre Kommune i år tegnede sponsoraftaler med en række lokale idrætsforeninger var Hvidovre Ishockey Klub en af de i alt 13 foreninger, som kommunen valgte at sponsorere.

Det er vi i Hvidovre Ishockey Klub naturligvis meget glade for. Sponsoratet betyder, at kommunens logo blandt andet ligger på en central plads i isen, på klubbens hjemmeside og vises på livestream når der sendes live fra klubbens 1. divisionskampe. Nu kommer der endnu mere synlighed af sponsoratet idet der netop er ophængt helt nye skilte i opvisningshallen, hvor de kan ses af både tilskuere til klubbens kampe samt de mange gæster der kommer til friløb i skøjtehallen.

Hvidovre Kommune vil med dette skilt gøre opmærksom på den nye kultur- og fritidsportal Mithvidovre.dk, som samler alle kommunens fritidstilbud på ét, brugervenligt sted og er en samlet indgang til alt kultur- og fritidsrelateret i Hvidovre” udtaler Anders Wahlstrøm Kultur- og Fritid, som er tovholder på portalen. På mithvidovre.dk kan man læse om kommunens arrangementer, finde links til foreningsportalen, guides til motionsruter, aktiviteter for børn, vejledninger til pulje-ansøgninger og meget mere. Derudover findes også smartphone-appen MitHvidovre, hvor man kan få det hele med på farten.

Et af kravene for at få del af kommunens sponsorpulje er, at klubberne skaber resultater, som giver omtale lokalt og nationalt. Og det må man sige, at Hvidovre Ishockey Klub har lykkes med. Klubbens damehold har en realistisk målsætning om igen i år at blive danmarksmestre – og på den anden side af sundet kender (og frygter) de også byens piger, som pt fører den skånske turnering, som holdet også deltager i. På herresiden har 1. holdet på den korte bane en målsætning om at ende i toppen af 1. division og på den lidt længere bane igen at spille med i Metalligaen. Måler man på alle de hold, som spiller landsdækkende mesterskaber blev Hvidovre Ishockey Klub sammenlangt landets 4. bedste klub. Sidst men ikke mindst leverer klubben adskillige spillere på både ungdomslandshold for drenge og piger og seniorlandsholdet for kvinder.

Skriv et svar