Støt 1. divisionsholdet i kvartfinale 4

Hvidovre’s 1. Divisions hold er nu i fuld gang med kvartfinale kampene, og der er lige nu spænding for alle pengene. Modstanderen er Herning, og der spilles bedst ud af 5 kampe.

Den første kvartfinalekamp blev spillet sidste onsdag, hvor man til sidste sekund næsten ikke turde kigge op. Holdet kom stort bagud med 3-6 men fik lavet et kæmpe come back, og udlignede i sidste minut til 6-6
Holdet gik i forlænget spilletid, hvor vi fik tildelt et straffeskud, og dermed afgjorde kampen med en sejr på 7-6.

I denne weekend har holdet været afsted til Herning, hvor de spillede både lørdag og søndag. Lørdag vandt drengene meget overbevisende 5-2
Søndag måtte de desværre tage hjem igen til Hvidovre med en tabt kamp på 3-4

Disse resultater betyder nu, at vi skal ud i kamp nr. 4 som spilles onsdag d. 11/3 kl. 19.00

Drengene har i den grad brug for opbakning i hallen, så vi håber igen på, at se jer alle sammen i hallen.