Stor profil i spidsen for målmandsseminarer i Hvidovre


HvIK har indgået aftale med Stefan Lunner omkring afholdelse af 3 seminarer i Hvidovre omkring målmandsspillet.

Seminarerne vil strække sig over 3 weekender i indeværende sæson, og det primære fokus er udvikling af klubbens trænere og målmænd.

Vi er enormt glade for, at det er lykkedes at indgå denne aftale med Stefan Lunner, og vi forventer os meget af samarbejdet. Stefan har en enorm erfaring på dette område, og han er fantastisk til at formidle sin viden videre.
Stefan Lunner har udover sit arbejde for DIU gennem 5 sæsoner, arbejdet for det svenske ishockey forbund, svenske eliteserieklubber, NHL klubben NEW York Islanders og KHL klubben CSKA Moskva.

”Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Stefan Lunner gennem to sæsoner i DIU regi for et par år siden. Stefan er et fantastisk menneske, og jeg er stolt på klubbens vegne over, at det er lykkedes os at tiltrække så kompetent en instruktør til denne vigtige opgave.  Jeg ser frem til, at vi skal i gang med det første seminar i slutningen af september, og ser frem til et godt og forhåbentligt langt samarbejde med Stefan Lunner” udtaler talentudviklingschef i Hvidovre Ishockey Klub, Jesper Andersen.

Næste målmandsseminar:

1. – 3. februar 2013

Skriv et svar