Trænerskifte for HvIKs kvindehold

Tatiana Rafter og Hvidovre Ishockey Klub afbryder samarbejdet

HvIKs danske mesterhold for kvinder og Coach Rafters veje skilles efter et halvt år. Svenske Jonas Kellander overtager for resten af sæsonen.

Bestyrelsen for Hvidovre Ishockey Klub har set sig nødsaget til at stoppe samarbejdet med Tatiana Rafter efter blot et halvt år. De kulturelle forskelle blev simpelthen for store.

Vi har været utroligt glade for Tatiana, og hendes professionelle tilgang til ishockey. Samarbejdet har uden tvivl lagt kimen til vores videre rejse som klub og hold, men vi må bare også erkende at vi på nuværende tidspunkt ikke er gearet til at have en nord-amerikansk cheftræner, udtaler formand for HvIK, Henrik Thomsen.

Afløseren bliver en gammel kending af huset, nemlig tidligere mestertræner Jonas Kellander. Jonas hjembragte DM-titlen til klubben i sidste sæson, trods en voldsom udskiftning i spillertruppen. Det vidner om en yderst kompetent træner, og vi glæder os meget til gensynet.

Jonas har allerede haft første arbejdsdag, og samarbejdet løber sæsonen ud.

Jonas Kellander ny cheftræner for HvIKs kvindehold

Jonas Kellander ny cheftræner for HvIKs kvindehold