Udvalgsmedlemmer søges

Untitled design

I en frivillig forening som Hvidovre Ishockey Klub har vi brug for mange hænder. Og vi har heldigvis rigtig mange medlemmer og forældre, som har lyst til at give en hånd på holdene. I bestyrelsen har vi mange ideer og ønsker for klubben, men vi har desværre ikke kræfter og tid til at føre dem alle ud i livet. Men vi er sikre på, at vores medlemmer og forældre har endnu flere gode ideer og forslag til, hvordan vi kan gøre klubben bedre. For at styrke klubbens arbejde og for at få en bedre og mere aktiv klub har bestyrelsen derfor besluttet at oprette nogle udvalg, som kan hjælpe med at løfte klubben til nye højder. Vi håber at der blandt vores frivillige er nogle, som vil være med til at hjælpe i disse udvalg. I hvert udvalg vil der sidde en repræsentant fra bestyrelsen og udvalgene vil referere til bestyrelsen.

wave (1)

Aktivitetsudvalget. Dette udvalgs fornemmeste opgave er at gøre det endnu sjovere at være medlem af Hvidovre Ishockey Klub. Udvalget sørger for at arrangere klubbens afslutnings- og opstartsfest og har sikkert mange andre ideer til, hvordan man kan gøre det mere festligt i klubben. Skal vi holde tøndeslagning eller juletræsfest på is? Eller løbe Hvidovreløb iført ishockeytøj? Det er sådan noget de brænder for at planlægge i aktivitetsudvalget. Hvis du har lyst til at være med i aktivitetsudvalget, så send en mail til bestyrelsen@hvik.dk

wave

Moneymaker udvalget. I dette udvalg skal det første møde måske bruges til at finde et bedre navn til udvalget…, men udvalgets primære opgave er at skaffe penge til klubbens mange aktiviteter. Så her har vi brug for personer, som har gode ideer til, hvordan vi kan generere penge. Det kan både være ved at skrive lækre fondsansøgninger og ved at optimere klubbens største indtægtsgivende aktivitet “lej isen”. Udvalgets opgave er altså ganske simpel: Hjælp med at få flere penge i klubkassen til glæde og gavn for alle vores medlemmer. Har du lyst til at være med i the moneymakers, så send en mail til bestyrelsen@hvik.dk

wave (2)

Rekrutteringsudvalget. Vi har gemt det vigtigste udvalg til sidst. Rekruttering af nye medlemmer er en af de vigtigste ting for vores klub. I dette udvalg brænder man for at få nye medlemmer til HvIK, og man sørger for, at de nye medlemmer bliver i klubben og ikke stiller skøjterne før de har givet den sidste omgang på veteranholdet. Hvordan markedsfører vi bedst vores klub? Skal der hænges plakater op og laves videoer til facebook? Og hvordan håndterer vi låneudstyret? Skal der laves et tilbud til byens institutioner eller “åben skole”? Det finder de ud af i rekrutteringsudvalget. Hvis du har lyst til at indgå i rekrutteringsudvalget, så send en mail til bestyrelsen@hvik.dk

Print Friendly, PDF & Email

TAK TIL VORES SPONSORER