Har du lyst til at prøve ishockey i en sjov, tryg og hyggelig atmosfære?
Så kom til Pigernes Ishockeydag hos Hvidovre Ishockey Klub – en dag med fart, grin og fællesskab på isen!
Arrangementet er for piger, der ikke allerede spiller ishockey, men gerne vil prøve kræfter med sporten.
📅 Dato: Søndag d. 19. oktober 2025
🕑 Tid: Kl. 14.15 – 16.15 (kom kl. 13.30, så vi kan finde udstyr til dig)
🏷️ Pris: Gratis
📍 Sted: Hvidovre Ishockey Klub – Hassenkamm Stilladser Ishockey Arena, Hal 2
Vi sørger for skøjter og alt udstyr, og du behøver ikke kunne stå på skøjter i forvejen – vi hjælper dig hele vejen.
Tilmelding til pigernes ishockeydag: Send en mail til begynder@hvik.dk og fortæl, at du vil være med til Pigernes Ishockeydag.
Så står vi klar til at tage imod dig med et smil.
Efter du har været på isen, hygger vi med Saftevand, kage og vingummier i hallen
Det bliver en super hyggelig eftermiddag med både sjov, fællesskab – og lidt sødt til ganen!
Vi glæder os til at se dig!
Vil du prøve mere efter Pigernes Ishockeydag?
Så kan du fortsætte til vores begyndertræning.
Fra 2025 har vi helårsis i Hal 2, så du kan spille ishockey hele året.
Begyndertræning: søndage kl. 14.15–15.15 (Tjek isplanen – tiderne kan variere lidt)
Sådan gør du:
Skriv til begynder@hvik.dk, og fortæl, hvilken søndag du gerne vil starte.
Mød op 30 min før træning, så vi kan finde udstyr til dig.
Udstyr: Du kan låne alt, hvad du skal bruge – og tage det med hjem i op til 3 måneder for 300 kr.
Husk at medbringe: Skiundertøj eller tætsiddende træningstøj + en drikkedunk