Kom godt i gang
W1siziisijiwmjevmdqvmjivotzmzjdsothycv9ox2pnywfyzf9iyw5uzxiuanbnil1d?sha=7d09e0bac09504b3
Kom godt igang

Som helt ny inden for sporten er der mange ting man er usikker på og hvor der er behov for råd og vejledning.

Som helt ny starter du på vores begynderhold. Se isplanen for træningstider (bemærk at der er en kalender for hver hal).


På vores begynderhold har vi engagerede personer der vil gøre meget for at I får en positiv oplevelse her i Hvidovre Ishockey Klub.


Der er mulighed for at låne udstyr inkl. skøjter i en prøveperiode på 4 uger. 

Der vil være mulighed for at få assistance med at hjælpe barnet i udstyret. Det er en rigtig god ide at huske noget skiundertøj eller joggingsæt under udstyret. Der er mest tid til at hjælpe med udstyr om søndagen, så vi anbefaler at det er her man kommer første gang.


Efter prøveperioden skal barnet indmeldes i klubben. Dette gøres her på hjemmesiden eller sammen med holdlederen. I skal også selv anskaffe barnets udstyr. I kan læse mere om udstyret her på sitet.


Da vi gennem de seneste sæsoner har oplevet en stor interesse for at prøve at starte til ishockey, er det en rigtig god ide at kontakte vores leder af låneudstyr for at høre om vi har sæt hjemme som jeres barn kan låne, samt at aftale hvilken dag (torsdag eller søndag) der er bedst.

Ved opstart af sæsonen og ved hvervedage kan der være rigtig mange og vi beder jer derfor have lidt tålmodighed.


Det er også vigtigt at spørge sit forsikringsselskab, hvorvidt barnet er dækket af barnets egen ulykkesforsikring ved at deltage i ishockey. 

Der er forskel fra selskab til selskab.


Se forældrefolderen fra Dansk Ishockey Union med gode råd om at starte til ishockey herunder udstyr og tilpasning af dette. Forældre-folder

Tips og Råd

Nybegynder: De helt nye spillere starter som regel ved at støtte sig til et stativ.


Lidt erfaren: Når spillerne har sluppet stativet, begynder de som regel at få hel del motivation og selvtillid. De skal lære at rejse sig når de falder og der trænes skjøteløb i al almindelighed.


Erfaren: Træningen af denne aldersgruppe vil som regel bestå af konkret skøjteteknisk træning og en stor del leg. Det er vigtigt at børnene synes det er sjovt at træne, så interessen og motivationen ikke forsvinder. For de mest erfarne spillere slutter træningen tit med en “hurtig kamp”.


Mødetid:

Kom i god tid til træning – 30-45 minuter før træningen starter. Det tager en del tid at få alt det nødvendige udstyr på. Ud på isen er alle koncentreret, så dagens røverhistorier fra børnehaven og skolen skal fortælles i omklædningsrummet.

Omklædningsrummet er i det hele taget stedet hvor venskaberne opstår og giver børnene et godt sammenhold. Man skal huske på, at børnene kommer måske til at gå sammen på hold i mange mange år fremover.

Issæsonen starter i midten af august og slutter i starten af april. På ældre hold er der typisk en sommertræning s.s. rullehockey eller floorball så spillerne bevarer kammeratskab og sammenhold.


Løvecups:

U7 deltager ikke i en turnering, men spiller i stedet løvecups. Løvecups er en miniturnering, der som regel afholdes oven en halv dag. Alle klubber er forpligtet til at afholde en løvecup.

Til løvecups bliver banen delt op så børnene spiller på ½ bane. Hvert hold spiller 2-3 kamp i løbet af dagen. Hver kamp varer enten 2×15 minutter eller 1x21 minutter


Generelt:

Ishockey kræver også en hel del af forældrene. Børnene har brug for hjælp ved at tage udstyr på, og forældrenes tilstedeværelse er meget vigtig i de første år. Alle som har prøvet at stå på skøjter kan huske, hvor svært det var i starten. Opbakning fra forældrene og rosende ord er alt afgørende om barnet får den selvtillid og vilje som der kræves for at blive en god ishockeyspiller

Der er også mange praktiske gøremål som forældrene må deles om. Julefester og andre arrangementer arrangeres også af forældrene. Vi bestemmer selv hvor ambitiøse vi ønsker at være, men jo større opbakning der er fra forældrene omkring holdet, jo sjovere bliver det for os alle sammen.

Nyttige information

Kontingent:

Kontingent opkrævninger følger sæsonopdelingen.

Første del af sæsonen går fra maj til oktober og anden del af sæsonen fra november til april.

Opkrævningerne sendes ud til betaling i maj og november via holdsport hvor betaling ligeledes skal ske.

Det er ikke muligt at tilmelde sig aktiviteter ved manglende betaling.

Du kan se mere information om kontingent vedr. det konkrete hold nedenfor, ved at vælge det holder du tilhører.



Skabsleje:

Det er muligt at leje skab i HvIK som koster 500,- for en hel sæson.  Det kan være at alle skabe er optaget, men så kommer man på en venteliste...  
For at bestille et skab skal man skrive til skabsleje@hvik.dk - husk at skrive Navn på spilleren og hold. 


Holdkontingent