GRATIS ENTRÉ: Flagdagskamp, ishockey-legender og de berømte flæskestegssandwich
Lørdag d. 5. september forvandles Hassenkamm Stilladser Ishockey Arena i Hvidovre til rammen om en eftermiddag ud over det sædvanlige, når vi markerer Danmarks Flagdag og hylder vores udsendte veteraner.
På isen mødes Copenhagen Guardians og Odense Warriors. På bænkene finder du landsholdslegenderne Kim Staal og Nichlas Hardt i rollen som gæste-coaches – og de stiller op til både snak, autografer og billeder med fremtidens nye stjerner.
Det kan du opleve i hallen:
Program for dagen:
Kom og vær med til en eftermiddag præget af respekt, fællesskab og ishockey fra øverste hylde.
Vi ses i Hvidovre Skøjtehal.
Hvorfor bakker Hvidovre Ishockey Klub op?
Ishockey er mere end bare sport – det er fællesskab, sammenhold og viljen til at stå skulder ved skulder. Det er værdier, vi deler med de mennesker, der har været udsendt for Danmark.
Med Flagdagskampen vil vi som klub sige en dybfølt tak. Tak til dem, der har tjent Danmark, og tak til deres familier. Vi gør det på den måde, vi kender bedst – ved at skabe rammerne for en eftermiddag med sport, respekt og fællesskab.
Copenhagen Guardians
Kampen spilles af Copenhagen Guardians – vores eget veteranishockeyhold. For spillerne er hockeyen et værdifuldt frirum. Det er et sted, hvor man finder glæden ved sporten, genoplever det stærke kammeratskab og bliver en del af et hold igen. Det betyder ekstra meget, når man lever med oplevelser og udfordringer i bagagen efter en udsendelse.
Hvad sporten kan
Ishockey samler mennesker på tværs af alder og baggrund. Når vi står i hallen, handler det om at bakke hinanden op, løfte i flok og skabe minder sammen. Flagdagskampen er alt det – en eftermiddag, hvor sporten, fællesskabet og respekten for noget større går hånd i hånd.