Puck & Pote

Velkommen til Puck & Pote – Foreningsliv, leg og motorik for de mindste 🏒🐾

Søg mod opvarmningssalen med alle spejlene i Frihedens Idrætscenter og bliv en del af Hvidovre Ishockey Klubs helt nye tilbud for børn i alderen 2–4 år og deres forældre!

Puck & Pote er skabt som det første skridt mod en fremtid med idræt og bevægelsesglæde. Vi er den første ishockeyklub i landet, der laver et motorisk forældre/barn-hold inspireret af koncepter som håndboldens "Trille og Trolle".

Gør "Ulvetime" til dagens bedste time

Vi kender alle den klassiske ulvetime fra kl. 17.00 til 18.00, hvor energien i familien kan være svær at tøjle. 

Hos Puck & Pote vender vi ulvetimen på hovedet!

I stedet for rastløshed derhjemme skaber vi et rum, hvor de små ulve kan brænde den sidste krudt af gennem motoriske forhindringsbaner, kolbøtter, fangelege, fællessange og leg med mini-stave og bløde pucke. Børnene bliver aktivt udfordret og stimuleret, så I kan vende hjem med, glade børn, der er klar til aftensmad og en god nats søvn. Og ja... vi afslutter selvfølgelig altid med et fælles ulvebrøl!

Trygge rammer og stærke rollemodeller

Holdet drives af et fantastisk trænerteam der danner par til hverdag – to af klubbens egne stærke elitespillere, som selv har spillet ishockey fra barns ben og brænder for at give glæden ved bevægelse videre:

  • Julie Henriksen (Ansvarlig instruktør): Arbejder til dagligt med børn og unge og kommer med en stærk pædagogisk erfaring, og repræsenterer desuden det danske kvindelandshold i ishockey.
  • Oscar Rench (Med-instruktør): Divisionsspiller på klubbens herrehold, kommer med masser af sjov energi, spilleglæde og god gennemslagskraft på gulvet.

Kombinationen af en mandlig og kvindelig elitespiller giver en helt ideel balance. Det skaber et trygt rum, der kan favne både piger og drenge – uanset om der er brug for pædagogisk nærvær og tryghed, eller vilde motoriske udfordringer og sjov!

Praktisk info & Forældrerolle

  • Sæsonperiode: 3. september 2026 – 29. april 2027.
  • Hvornår: Torsdage kl. 17.00 – 18.00 i Opvarmningssalen og helt uden skøjter!.
  • Pris: 800 kr. for hele sæsonen.
  • Årgang: 2022-2024
  • Forældredeltagelse: I starten er forældrene aktivt med på gulvet som en tryg støtte. Efterhånden som børnene falder til i rammerne, er planen, at forældrene gradvist kan trække sig ud på sidelinjen og nyde en kop kaffe, mens "ulveungerne" raser ud sammen på gulvet.
  • Lille ekstra bonus: I løbet af sæsonen arrangerer Julie og Oscar en eller flere hyggelige "kig-forbi"-dage, hvor de børn og forældre, der har lyst, kan få lov at prøve at mærke isen i trygge rammer sammen med deres trænere. Det er 100% frivilligt og kun for sjov! Derudover vil der også blive hygget omkring Halloween, jul, fastelavn og påske.


Begrænset antal pladser – Tilmeld jer nu!

For at sikre nærvær, kvalitet og ro på holdet er der kun plads til max 20 børn med deres forældre. Pladserne tildeles efter først-til-mølle. Ulveungerne får en t-shirt så de alle er ens hver gang de kommer.